At balancere
Mellem følelse og tanke – fortiden, nuet og fremtiden – arbejde og fritid – lethed og tyngde, er eksempler på udfordringer, de fleste mennesker lever med. Du har svært ved at finde balance i din hverdag. Familie, job, fritid, egne interesser, pligter og ønsker. Du kan ikke finde glæden og energien frem og mærke dig selv. For at være et helt menneske skal du lære at balancere. Det kan jeg hjælpe dig med – med eller uden hesten som bindeled. I min terapi tager jeg udgangspunkt i gestaltterapi, som kombineret med mit store kendskab til hestens psyke og indvirkning på mennesket, skaber grobund for din udvikling som menneske, som partner eller som erhvervsleder.
Hesten som bindeled i terapi
Som flokdyr er hesten et meget sensitivt dyr, der reagerer umiddelbart og prompte på stemninger og følelser fra resten af flokken. Den er i nuet og spejler os og vores øjeblikkelige følelser på en måde, som kan give os en anden og mere direkte kontakt til os selv. Derfor er hesten et interessant, empatisk og vigtigt redskab i denne kombinerede terapi, hvor vi arbejder med det hele menneske for igen at finde frem til din glæde, dit ståsted i livet og dine lederkompetencer. Vi har alle stor gavn af de motoriske, følelsesmæssige og sensoriske fornemmelser, der er forbundet med at være sammen med eller ride på en hest. At udvikle et forhold til dette store, tunge og tilstedeværende dyr kan skabe forandringer du ellers kan have svært ved at opnå.


